At blive frivillig er en mulighed for at bruge tid, nærvær og medmenneskelighed i den allersidste tid. Det er en måde at bringe livskvalitet, varme og omsorg ind i menneskers liv, når livet er allermest sårbart.
Behovet for specialiseret palliativ indsats er stigende i takt med den demografiske udvikling og flere mennesker, der lever længere med alvorlig sygdom. Men kapaciteten på landets hospicer og i de specialiserede palliative teams står ikke mål med behovet.
Mange patienter og deres pårørende oplever at stå på venteliste i en periode, hvor tiden er knap, og behovet for lindring og støtte er størst. Det skaber frustration og utryghed, og det underminerer princippet om værdighed i livets sidste fase. En styrkelse af kapaciteten handler derfor ikke kun om antal pladser, men om at sikre adgang til den rette hjælp – når behovet opstår.
Samtidig viser tallene også, at den enorme ulighed omkring, hvilke patientgrupper, der kommer på hospice, stadig er der. Og det til trods for, at Rigsrevisionen tilbage i 2020 rettede en skarp kritik af netop den ulighed i adgangen til specialiseret palliation og dermed hospicerne.
I Hospice Forum Danmark mener vi, at en del af løsningen på uligheden er at få kigget på kapaciteten, så vi sikrer, at vi har den rette kapacitet til at imødekomme behovene hos patienter med alvorlig sygdom og behov for palliation.
At være frivillig på et hospice er noget særligt. Her handler det ikke om at yde behandling, men om at være til stede – med nærvær, omsorg og tid.
Som frivillig kan du gøre en forskel ved at:
• Tage en snak over en kop kaffe
• Gå en tur i haven med en patient
• være der for de pårørende
• Hjælpe til ved små praktiske opgaver
Frivillige er med til at skabe den varme og menneskelighed, som gør hospice til noget unikt. Har du lyst til at være en del af fællesskabet, kan du læse mere her om, hvad det indebærer, og hvordan du ansøger.
Der er frivillige på alle hospicerne, som kommer for at hjælpe med forskellige opgaver. De fleste steder er der en frivilligkoordinator tilknyttet enten som frivillig eller som ansat.
Frivilligkoordinatoren er i det daglige bindeleddet mellem de ansatte og de frivillige og sørger for, at opgaverne og de frivillige bliver matchet med hinanden, så det bliver til glæde og gavn for både frivillige, patienter, pårørende og personale.
På de fleste hospicer er der en frivilligkoordinator tilknyttet enten som frivillig eller som ansat.
Frivilligkoordinatoren er i det daglige bindeleddet mellem de ansatte og de frivillige og sørger for, at opgaverne og de frivillige bliver matchet med hinanden, så det bliver til glæde og gavn for både frivillige, patienter, pårørende og personale.
I filmen kan du se og høre Charlotte Pugh, tidligere hospicechef på Sct. Maria Hospice i Vejle fortælle om det særlige ved frivillige på hospice.
I filmen kan du se og høre Charlotte Pugh, tidligere hospicechef på Sct. Maria Hospice i Vejle fortælle om det særlige ved frivillige på hospice.
Har du lyst til at blive frivillig på et hospice, så kontakt frivilligkoordinatoren på det enkelte hospice at høre mere om mulighederne hos dem.
I Hospice Forum Danmark mener vi, at vi skal fokusere på følgende tiltag for at sikre den rette kapacitet:
Særligt i de befolkningstætte områder er der et behov for flere pladser, så der kan blive plads til den 1/3 del af de mennesker med behov for en hospiceplads, som i dag ikke når at få en plads, før de dør. Og så der kan blive plads til de patienter, der har behovet, men i dag slet ikke henvises til hospice.
For at kunne imødekomme stadigt skiftende behov hos patienter og pårørende, må hospicerne have frihed til at iværksætte nye tiltag. Det kunne være tiltag som Dag- og Nathospice, flere udgående aktiviteter fra hospice, ambulatorier eller virtuelle tilbud. Nye tiltag skal afprøves i praksis og det kræver ressourcer og fleksibilitet i en driftsoverenskomst.
For at sikre, at patienterne får det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt i deres sygdomsforløb, er man nødt til at styrke systematikken i samtalerne med patienterne. Vi skal sikre, at patienter og pårørende inddrages, så deres ønsker respekteres og imødekommes i videst muligt omfang.