Her kan du læse Bonnies historie
Hver onsdag har Bonnie Rasmussen fri fra sit job som frisør og kosmetolog – så arbejder hun frivilligt på Hospice til stor glæde for patienter og pårørende.
Selv den mindste ting betyder meget for den syge, og derfor er det særdeles livsbekræftende at være aktiv på hospice. Bekræftelse af det liv, der stadig er, og som skal leves helt til, det ikke er længere. Det betyder meget for den syge at få ordnet hår og negle og få lagt makeup. At beholde sin værdighed trods sygdommen ved at få gjort de ting, man altid selv har kunnet gøre.
Bonnie Rasmussen har været frivillig i godt to år. Hver onsdag hjælper hun til ved middagsmaden, og bagefter er hun frisør og kosmetolog for de patienter, der ønsker det. Af og til klipper hun også en pårørende, for det kan være svært at passe frisøraftaler, når man gerne vil være hos sin kære.
Snak om løst og fast
”Det foregår næsten som i salonen, og som regel får vi en hyggelig snak imens. Aldrig om sygdommen, men om alt muligt andet. De fleste vil gerne fortælle og høre nyt ude fra verden, hvor jeg jo kommer som et frisk pust. Nogle patienter er ikke i stand til at tale, så er vi bare stille sammen,” fortæller Bonnie og fortsætter: ”En dag var jeg inde hos en kvinde i fyrrerne. Datter og morfar var til stede, mens jeg ordnede hendes negle. Da jeg var færdig, udbrød datteren: ”Åh, så er det bare mor igen!”. Det var godt for de pårørende at se hende sådan.”
”En anden dag var der en ung mand indlagt, som havde besøg af sin 10-årige datter, og jeg havde aftalt med personalet, at hun skulle klippes. Jeg kunne se, at pigen havde det svært med situationen og gav mig tid til at flette hendes hår, mens vi snakkede om gymnastik og andre fritidsinteresser. Det blev et godt afbræk i en dag, hvor tristheden havde været ved at overskygge alt for hende.”
En smuk og fredfyldt seance
”En gang havde jeg aftalt at klippe ægtefællen til en patient. Patienten netop død, men manden ville gerne klippes alligevel, hvis bare det kunne blive inde på stuen. Det blev en smuk og fredfyldt seance ved siden af den afdøde, hvor manden fortalte om deres liv sammen.”
Bonnie Rasmussen har haft mange gode oplevelser på Hospice og har det ok med at være så tæt på døende mennesker. Det kan være en praktisk udfordring at klippe en patient, der er sengeliggende og hvor det måske er forbundet med stærke smerter at løfte eller dreje hovedet. Men det klarer hun.
”Jeg får så meget positivt igen. Oplever stor taknemmelighed fra både patienter og pårørende. Når jeg sætter mig i bilen for at køre hjem, kan jeg tænke: Wuaww, jeg har gjort noget godt for nogen i dag. Det er en god fornemmelse,” slutter Bonnie Rasmussen.
Samtidig viser tallene også, at den enorme ulighed omkring, hvilke patientgrupper, der kommer på hospice, stadig er der. Og det til trods for, at Rigsrevisionen tilbage i 2020 rettede en skarp kritik af netop den ulighed i adgangen til specialiseret palliation og dermed hospicerne.
I Hospice Forum Danmark mener vi, at en del af løsningen på uligheden er at få kigget på kapaciteten, så vi sikrer, at vi har den rette kapacitet til at imødekomme behovene hos patienter med alvorlig sygdom og behov for palliation.
At være frivillig er en helt særlig form for fællesskab.
Her handler det ikke om at præstere, men om at være – at være nærværende, tilgængelig og et menneske for et andet menneske. Når man træder ind på et hospice, træder man ind i et sted, hvor tiden får en anden rytme. Her tæller de små ting enormt meget: et smil i døren, en kop te serveret med varme, en hånd, der bliver holdt i stilhed.
Mange frivillige fortæller, at de får mindst lige så meget igen, som de giver. De oplever at blive en del af betydningsfulde øjeblikke – øjeblikke fyldt med nærvær, humor, tårer og smil midt i det alvorlige.
Som frivillig er du med til at:
Skabe tryghed for patienter og pårørende.
Lindre ensomhed gennem menneskelig kontakt.
Give plads til samtaler om livet – og døden – uden frygt eller berøringsangst.
Bidrage med små hverdagsglæder, som ofte bliver til store minder.
Du behøver ikke have særlige forudsætninger – du skal bare have lysten til at møde andre mennesker med åbenhed og respekt. Vi giver dig oplæring, støtte og et fællesskab, hvor vi passer på hinanden.
At være frivillig hos HospiceSagen betyder, at du bliver en del af et sted, hvor livet leves til det sidste – og hvor din tilstedeværelse kan være det, der gør den afgørende forskel for både patient og pårørende.
Har du lyst til at blive frivillig på et hospice, så kontakt frivilligkoordinatoren på det enkelte hospice at høre mere om mulighederne hos dem.
Find oversigten over landets hospicer og deres kontaktoplysninger her
I Hospice Forum Danmark mener vi, at vi skal fokusere på følgende tiltag for at sikre den rette kapacitet:
Særligt i de befolkningstætte områder er der et behov for flere pladser, så der kan blive plads til den 1/3 del af de mennesker med behov for en hospiceplads, som i dag ikke når at få en plads, før de dør. Og så der kan blive plads til de patienter, der har behovet, men i dag slet ikke henvises til hospice.
For at kunne imødekomme stadigt skiftende behov hos patienter og pårørende, må hospicerne have frihed til at iværksætte nye tiltag. Det kunne være tiltag som Dag- og Nathospice, flere udgående aktiviteter fra hospice, ambulatorier eller virtuelle tilbud. Nye tiltag skal afprøves i praksis og det kræver ressourcer og fleksibilitet i en driftsoverenskomst.
For at sikre, at patienterne får det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt i deres sygdomsforløb, er man nødt til at styrke systematikken i samtalerne med patienterne. Vi skal sikre, at patienter og pårørende inddrages, så deres ønsker respekteres og imødekommes i videst muligt omfang.