Søg her
Støt os i dag

FAQ

Her på siden har vi samlet svar på en række af de spørgsmål, som vi ofte bliver stillet i sekretariatet.
Læs om vores arbejde

FAQ

Her på siden har vi samlet alle svarene til de oftest stillede spørgsmål.

Du kan finde svar på spørgsmål vedrørende en plads på hospice, ventetider på hospicer og prisen for at komme på et hospice.

Hvis du ønsker svar på nogle mere specifikke spørgsmål, kan du klikke dig videre rundt i menuen.

Der er ingen fastsat grænse for, hvor lang tid et ophold på hospice kan være. Det vil afhænge af en tværfaglig vurdering af, om man fortsat opfylder visitationskriterierne.
Nej der findes pt. ingen private hospicer i Danmark.

Hvordan er det at være patient på et hospice?

Her kan du læse mere omkring, hvordan det er at være på hospice, og hvilke ydelser man kan forvente som patient.

Du kan få svar på nogle af de mere basale ting. Eksempelvis om der er mulighed for at anvende et køkken under indlæggelse, hvis man ønsker at lave egen mad med sine pårørende. Eller hvorvidt man skal melde flytning til folkeregistret, når man bliver indlagt på et hospice.

På langt de fleste af de danske hospicer er der et køkken, som kan anvendes sammen med de pårørende, på denne måde kan man sammen lave livretter eller hvad man nu har lyst til.

Det kan dog variere en smule fra hospice til hospice, så det altid en god idé at kontakte det enkelte hospice og forhøre sig.

Hospiceophold er et tilbud under frit sygehusvalg. Det betyder, at det er gratis for patienten at komme på hospice. Betingelsen er, at visitationskriterierne til det enkelte hospice er opfyldt og at der i øvrigt er plads.

Når man bliver indlagt på et hospice, er det fordi man er uhelbredeligt syg og døende. I dette tilfælde vil man kunne få en masse lindring, pleje og omsorg og på denne måde få den bedste tid på et hospice.

Der bliver taget udgangspunkt i den enkelte patients ønsker og behov, så de får den bedst mulige behandling.

Man skal ikke melde flytning til Folkeregistret når man skal på hospice, da det er tilsvarende til at blive indlagt på et sygehus.

Her kan du læse mere omkring det at være pårørende til en på hospice og hvilke muligheder du som pårørende har for at få hjælp.

Du kan f.eks. få svar på, om det er muligt at få psykologhjælp? Er der besøgstider på et hospice osv.?

Disse spørgsmål kan være svære at overskue, når man, som pårørende, har en af sine nære indlagt på hospice. Derfor har vi gjort svarene enkle og let tilgængelige på denne side.

På langt de fleste af de danske hospicer er der ingen faste besøgstider, og man er velkommen døgnet rundt. Det kan dog variere en smule fra hospice til hospice, så det altid en god idé at kontakte det enkelte hospice og forhøre sig.
På langt de fleste af de danske hospicer er der tilknyttet en psykolog, som både patienter og pårørende kan snakke med. Formålet med psykologhjælp er at lindre og trøste i en svær tid. Det kan dog variere en smule fra hospice til hospice, så det altid en god idé at kontakte det enkelte hospice og forhøre sig.
På langt de fleste af de danske hospicer er der mulighed for at være medindlagt på hospicet som pårørende til en patient, der er derfor mulighed for både at sove og spise på hospicet sammen med patienten mod betaling. Det kan dog variere en smule fra hospice til hospice, så det altid en god idé at kontakte det enkelte hospice og forhøre sig.
Hospiceophold er et tilbud under frit sygehusvalg. Det betyder, at det er gratis for patienten at komme på hospice. Betingelsen er, at visitationskriterierne til det enkelte hospice er opfyldt og at der i øvrigt er plads.

På alle hospicer er der stort behov for frivilligt arbejde. En indsats der kan være med til at gøre hverdagen bedre for alle indlagte og deres pårørende.

Her kan du læse om, hvad du kan gøre, hvis du ønsker at være frivillig på hospice. Ligeledes vil siden give et indblik i, hvilke opgaver du typisk vil blive tildelt som frivillig på et hospice. Yderligere kan du læse et interview med en frivillig.

  • Hvad er dine primære arbejdsopgaver?
    At være til rådighed for al kontakt med patienter og pårørende. At igangsætte aktiviteter til glæde for patienter og pårørende.
  • Hvad er det særlige ved at arbejde på hospice?
    At jeg til stadighed møder mennesker i krise og sorg, og samtidig have oplevelsen af at gøre en forskel med min glæde og tilgang til livet. Det, at jeg næsten dagligt møder begrebet døden, sætter så mange andre dele af det levede liv i perspektiv.
  • Er der stor forskel på, hvilken behandling patienterne skal have?
    Ja, jeg oplever, at det kræver et vist menneskekendskab at tale med patienter og pårørende. Det er mange forskellige reaktioner at tackle. Men at lytte og være nærværende, går igen i alle samtaler. Og at indgyde ro og glæde.
  • Når du skal hjem efter en lang arbejdsdag eller –nat, hvad gør du så for ikke at tage alle følelser og problemer med hjem?
    Det ville for mig være underligt at lægge det fra mig, i det øjeblik jeg er ude af døren. Men jeg bearbejder det og taler med min ægtefælle om det. Og deler det nogle gange med andre frivillige.
  • Hvad er de tre bedste ting ved dit job?

1. At jeg, blot ved at være der, kan glæde andre, i en svær tid.

2. At jeg får brugt mine medmenneskelige ressourcer og får lov at igangsætte aktiviteter som giver mening.

3. At jeg er sammen med andre, både fagpersoner og frivillige, som bidrager til en god hverdag for patienter og pårørende.

Det er forskelligt fra hospice til hospice, hvor mange frivillige, der er brug for og hvordan man rekrutterer sine frivillige.

De fleste steder er der en frivilligkoordinator, som du kan kontakte for at høre mere om, hvordan de gør lige der, hvor du gerne vil være frivillig. Du kan som oftest også læse mere om, hvad det vil sige at være frivillig på stedet ved at kigge på de enkelte hospicers hjemmesider.

Du finder en oversigt over landets hospicer med links til hjemmesider og kontaktoplysninger her

Som frivillig på et hospice, skal man have lysten og interessen for at hjælpe patienter og deres pårørende, med at udnytte deres tid på hospicet og få en god oplevelse ud af deres ophold.

At være frivillig på et hospice, ville indebærer at man b.la. deltager i ting som: aflastning af pårørende, besøgstjenester, musik på hospice, sorggruppe, vågetjeneste osv.

På et hospice er der ansat en lang række forskellige faggrupper.

Her har du mulighed for at læse svarene på en række interviews, hvor forskellige fagpersoner har svaret. Dette vil give et indblik i, hvordan det er at være ansat på et hospice.

Du kan holde dig orienteret om aktuelle stillingsopslag fra hospicerne på siden her eller konsultere de enkelte hospicers lokale hjemmesider. Endeligt kan du forsøge at sende en uopfordret ansøgning til det hospice, som du søger ansættelse hos. Du kan finde en oversigt over kontaktoplysninger og hjemmeside adresser her.

Det er lidt forskelligt på de enkelte hospicer, hvilke faggrupper og hvor mange ansatte der er på hospicet. Men på størstedelen af alle hospicer er der tilknyttet en lang række faggrupperinger. I dagligdagen på et hospice, vil man have tæt kontakt til læger og sygeplejersker, der giver en den nødvendige hjælp og styrer patienternes behandling. Udover dette vil der også være fysioterapeuter/ergoterapeuter der vil hjælpe med at øge livskvaliteten, det kan være i form af at lindre en bestemt problematik eller andre tilfælde for at skabe en kropsoplevelse, dette kan ske gennem b.la. massage.

At være på hospice som enten patient eller pårørende, kan skabe en lang række af vanskelige problematikker, som kan være svære at sætte ord og følelser på, der er derfor tilknyttet en psykolog man kan tale med.

I den sidste tid kan det yderligere være svært at håndtere de svære følelser og spørgsmål, som kan trænge sig på, der er derfor tilknyttet en præst til et hospice, som kan hjælpe en med at få svar på spørgsmål, man ikke kan snakke med andre om.

Overordnet er der mange forskellige faggrupper ansat på et hospice for at yde den bedste pleje for patienter og pårørende.

  • Hvad er dine primære arbejdsopgaver?
    Min hovedopgave er at koordinere og udvikle den frivillige indsats på Svanevig Hospice.
    Den frivillige indsats omfatter:

– At tage mig af de ca. 45 frivillige, som kommer og lægger deres tid og energi her. Det vil sige at stå til rådighed med information, tid og nærvær i dagligdagen, at planlægge uddannelses- og udviklingsforløb mm.

– At sørge for at en ny kunstner hver anden måned kommer og laver en udstilling på Svanevig til glæde for alle, der har deres gang her.

– Samarbejdet med støtteforeningen.

– Rekruttering af nye frivillige.

– Planlægning af – og deltagelse i mindeaftner.

– Repræsentere Svanevig Hospice i forhold til koordinatornetværket inden for hospiceområdet.

Administrative opgaver:

Udarbejdelse af ”vagtplan” for de frivillige.
Ansøgning om midler til det frivillige arbejde, samt administration af disse midler.
Lejlighedsvis pasning af husets hovednummer.

Opdatere Facebook.
Vedligeholde og udbygge vores hjemmeside.

  • Hvad er det særlige ved at arbejde på hospice?
    At det er et sted, hvor der er plads til livets helt store spørgsmål – samtidig med, at der også er plads og rum til de små ting. Her kan man på samme dag tale om døden, og hvad der sker, når man dør, og om hvad vi skal have til middag. Der er plads til det hele. Og til alle følelser.Samtidig er det helt særligt at være et sted, hvor alle – personale og frivillige – arbejder ud fra det samme værdisæt. Alle deler samme ønske om at gøre den sidste tid så god og fin som overhovedet muligt for både patienterne og deres pårørende.
  • Er der stor forskel på hvilken behandling patienter skal have?
    Ja. Heldigvis! Hvert eneste menneske er selvsagt unikt. Og hvert eneste menneske kommer med sin egen historie, sine egne oplevelser og erfaringer og sine helt egne meninger om, hvad der gør en hverdag god. For de frivillige betyder det, at de skal kunne gebærde sig mellem mange forskellige mennesker med vidt forskellige baggrunde og ønsker til, hvad de frivillige kan hjælpe dem med.
  • Når du skal hjem efter en lang arbejdsdag eller –nat, hvad gør du så for ikke at tage alle følelser og problemer med hjem?
    Jobbet og arbejdsområdet er stadig forholdsvist nyt for mig, og jeg øver mig stadig i, hvad jeg skal gøre for ikke at tage for meget med hjem. Men at høre en god lydbog i den time, det tager mig at komme hjem, er én ting. At huske at gå nogle lange ture, at tale med min mand og mine venner er andre ting. Derudover har jeg gode kolleger, som altid er parate til en snak, og vi har supervision en gang i kvartalet, så der er muligheder nok for at få tingene bearbejdet.
  • Hvad er de tre bedste ting ved dit job?

1. At arbejde sammen med og for mennesker, som er så dedikerede – det gælder både de frivillige og mine fastansatte kolleger.

2. At arbejde med frivillige, som er så forskellige, og som alle kan og vil bidrage til at gøre Svanevig Hospice til et bedre sted at være hver på deres måde. At få lov at møde så mange og så forskellige mennesker er en STOR daglig glæde.

3. At møde hver dag på en arbejdsplads, hvor vi deler samme værdier og ønske om at give mennesker i en sårbar situation den allerbedste dag. Hver dag.

  • Hvad er dine primære arbejdsopgaver?
    Lindring af symptomer hos patienter og være med til at øge livskvaliteten, samt have ansvar for hjælpemidlerne.

 

  • Hvad er det særlige ved at arbejde på hospice?
    Den ’holistiske’ tilgang hvor alle fire ’ben’ er vigtige: fysiske, psykiske, sociale og åndelige/eksistentielle forhold; at være med til at forsøge at øge livskvalitet hos den enkelte patient i den sidste livsfase.

 

  • Er der stor forskel på, hvilken behandling patienterne skal have?
    Ja, og der er også forskel på, hvad patienterne víl have af behandling, hvilke forslag der siges ja eller nej til.

 

  • Når du skal hjem efter en lang arbejdsdag eller –nat, hvad gør du så for ikke at tage alle følelser og problemer med hjem?
    Ikke noget specielt – er glad for at cykle til og fra arbejde i 30 min.

 

  • Hvad er de tre bedste ting ved dit job?


1. At være med til at lindre og øge livskvalitet hos patienterne

2. At arbejde som ét team i hele huset

3. God atmosfære på stedet med betænksomme, ’varme’ kolleger.

  • Hvad er dine primære arbejdsopgaver?
    Mine opgaver er overordnede i forhold til ledelse, administration og økonomi.

 

  • Hvad er det særlige ved at arbejde på hospice?
    At alle de patienter, der bliver indlagt, er uhelbredeligt syge og har forventet kort levetid. Vores opgave har fokus på forbedring af livskvalitet. De pårørende er en særlig og meget vigtig opgave.

 

  • Er der stor forskel på, hvilken behandling patienterne skal have?
    Både ja og nej. Alle skal lindres for deres plagsomme symptomer. Symptomerne kan være mangeartede, og dermed er den behandling og de tilbud, de har behov for, meget forskellige.

 

  • Når du skal hjem efter en lang arbejdsdag eller –nat, hvad gør du så for ikke at tage alle følelser og problemer med hjem?
    Taler med mine kollegaer og medarbejdere. Supervision er et vigtigt tilbud til medarbejderne.

 

  • Hvad er de tre bedste ting ved dit job?


1. Hospice gør en kæmpe forskel for patienter og pårørende.

2. Der er ikke to dage, der er ens.

3. Jeg har nogle meget engagerede og dygtige medarbejdere

  • Hvad er dine primære arbejdsopgaver?
    Indkøb, forberedelse og tilberedning af mad til patienter, pårørende og personale.

 

  • Hvad er det særlige ved at arbejde på hospice?
    Tanken om, at det muligvis er patientens sidste måltid. Opfylde patienters ønsker vedr. mad og dermed skærpe deres appetit.

 

  • Er der stor forskel på, hvilken behandling patienterne skal have?
    Set med køkkenets øjne er der ikke den store forskel. Bortset fra, at vi prøver at opfylde de enkelte patienters ønsker, hvis de har meget lyst til noget helt særligt mad.

 

  • Når du skal hjem efter en lang arbejdsdag eller –nat, hvad gør du så for ikke at tage alle følelser og problemer med hjem?
    Det er ikke en udfordring for os i køkkenet.

 

1. Hvad er de tre bedste ting ved dit job?
Følelsen af at gøre en forskel.

2. Tid til at kræse om maden.

3. De bløde værdier har værdi.

  • Hvad er dine primære arbejdsopgaver?
    At diagnosticere og behandle palliative symptomer, der ofte er overset i den anden del af sygehusvæsenet. At hjælpe patient og pårørende med forklaring på sygdomsforløbet, hvor der ofte er uafklarede spørgsmål og kommunikationsbrist og involvering af mange forskellige afdelinger på forskellige sygehuse og ofte meget lidt oplevet kontinuitet.

 

  • Hvad er det særlige ved at arbejde på hospice?
    At være en del af et tværfagligt team i fysiske omgivelser, der er så meget anderledes end hospitalsmiljøet og hvor der er så mange menneskelige ressourcer fra personale og frivillige.

 

  • Er der stor forskel på, hvilken behandling patienterne skal have?
    Ja, meget!

 

  • Når du skal hjem efter en lang arbejdsdag eller –nat, hvad gør du så for ikke at tage alle følelser og problemer med hjem?
    Jeg tager følelser og problemer med hjem; det kan ikke undgås, når man har kontakt med 14 patienter med dødelig sygdom – og deres familier. Det har i nogen grad været en lettelse, at de første 7 års telefontilgængelighed uden for dagtid for nogle måneder siden er afløst af den palliative telefonvagtordning(Lindre lidelser på telefonen).

 

  • Hvad er de tre bedste ting ved dit job?


1. At kunne hjælpe patienter af med generende symptomer, ikke kun smerter men også mundsvamp, forstoppelse, angst og søvnbesvær.

2. At være fast tilknyttet læge, så der kan etableres tillid og personlig relation til patient og pårørende. En del andre hospicer betjenes af skiftende læger fra palliativt team, der kun ser på de problematikker, sygeplejerskerne præsenterer dem for.

3. At vi kan tilbyde rammer med gode rummelige eneværelser, stort bad/toilet, smukke omgivelser inde og ude og noget ordentlig mad og ofte at have held med at lindre og behandle de symptomer, der prægede patienten ved ankomsten.

  • Hvad er dine primære arbejdsopgaver?
    Mine primære arbejdsopgaver er drift og vedligeholdelse af bygninger både udvendigt og indvendigt. Herunder den teknik der er i huset som automatisk brandanlæg, telefon- og kaldeanlæg, varmeanlæg, ventilationsanlæg, iltanlæg og diverse tekniske hjælpemidler.Udvendigt er det primært græsslåning, hækkeklipning og snerydning. Og ikke mindst ”et hav” af forskellige praktiske småting, der er med til at huset fungerer i dagligdagen.
  • Hvad er det særlige ved at arbejde på hospice?
    Det særlige ved at arbejde på et Hospice, siger sig selv, at det er et specielt sted hvor man omgås meget syge og døende mennesker og deres pårørende. Hvor der skal være styr på tingene og alt skal foregå på en ordentlig og respektabel måde.
  • Er der stor forskel på hvilken behandling patienter skal have?
    Jeg omgås kun patienter i begrænset omfang, men selvfølgelig skal patienter omgås forskelligt, med hensyntagen til den enkeltes situation. Jeg prøver så godt som muligt at “rette ind” alt efter situationen.
  • Når du skal hjem efter en lang arbejdsdag eller –nat, hvad gør du så for ikke at tage alle følelser og problemer med hjem?
    Jeg har aldrig problemer med at ”tage arbejdet med hjem” Jeg er meget bevidst om hvor jeg arbejder, og hvad Hospice er for et sted. Kun i få tilfælde hvor jeg har kendt patienterne personligt, har jeg været påvirket følelsesmæssigt (og det er vel også ok).

 

  • Hvad er de tre bedste ting ved dit job?


1. De mange forskellige arbejdsopgaver jeg har, og en meget alsidig arbejdsdag (ikke 2 dage er ens).

2. De frie og selvstændige arbejdsbetingelser jeg arbejder under, samt et godt arbejdsmiljø.

3. At være en del af og medvirkende til den forskel, stedet samlet set gør for patienter og pårørende.

  • Hvad er dine primære arbejdsopgaver?
    Rengøring

 

  • Hvad er det særlige ved at arbejde på hospice?
    At man er en af dem, der gør en forskel for såvel patienter som pårørende. Vi kommer som dem, der gør rent, vi er langt væk fra sygdom / behandling – så snakken bliver mange gange anderledes.En øjenåbner for at være mere positiv – værdsætte de mennesker, man har omkring sig. Livet er for kort til at skaffe sig fjender – da livet er skrøbeligt.

 

  • Er der stor forskel på, hvilken behandling patienterne skal have?
    Ja, i allerhøjeste grad. Nogen er meget humoristiske og vil gerne havde noget røg.Andre er meget bange og utrygge og ønsker bare at blive hørt og set – at man har tid til at lytte. Nogle er lydfølsomme og lysfølsomme. Så må man tusse rundt og gøre rent i deres lejligheder musestille og i mørke.
    Nogle gange har man kemi med en patient, og så er man den eneste, som må komme hos den bestemte patient.

 

  • Når du skal hjem efter en lang arbejdsdag eller –nat, hvad gør du så for ikke at tage alle følelser og problemer med hjem?
    De fleste gange tænker man forløbet igennem på køreturen hjem. Andre gange – alt efter, hvor meget man har snakket med patienten – kan man ikke undgå at have følelser i klemme, også når man kommer hjem. Vi bruger hinanden meget i rengøringen.

 

  • Hvad er de tre bedste ting ved dit job?

 

1. En rigtigt god rengøringskollega, som man har tillid til, og man går tæt op af. (Vi snakker om alt mellem himmel og jord).

2. At føle sig som én stor familie, der gør en forskel for vores patienter og pårørende.

3. Et stille og roligt hus, hvor man giver sig tid til patienter og deres pårørende. Også selv om man har travlt.

  • Hvad er dine primære arbejdsopgaver?
    Råd og vejledning i forhold til den Sociale Lovgivning for patienter med en livstruende sygdom samt til pårørende.

 

  • Hvad er det særlige ved at arbejde på hospice?
    Det særlige ved at arbejde på Hospice er bl.a., at vi arbejder og samarbejder ud fra et fælles værdigrundlag. Der arbejdes også ud fra et helhedssyn, så det er det hele menneske, der med sin livserfaring og sociale tilhørsforhold mødes af personalet på Hospice. Samtidig er det sårbare, skrøbelige mennesker, hvor der er mulighed for at gøre en palliativ og mærkbar forskel. Der er ikke en socialfaglig efteruddannelse/overbygning vedr. social palliation. Derfor er det ”learning by doing” at være socialrådgiver på Hospice.

 

  • Er der stor forskel på, hvilken behandling patienterne skal have?
    Som menneske er vi alle forskellige og skal derfor ikke behandles ens. Socialfagligt er der nogle faste rammer at arbejde ud fra og den vej rundt skal alle patienter og pårørende behandles ud fra den samme lovgivningsmæssige ramme. Forskellen kommer til udtryk ved mødet med den enkelte patient og de pårørende. Igen er det hele mennesker, vi møder med de problemstillinger/udfordringer, de end måtte have. Derfor vil der altid være større eller mindre forskelle på behandlingen. Det vigtigste er at lindre smerten bedst muligt – både fysisk psykisk og socialt og forsøge at hjælpe patient og pårørende til den bedst mulige livskvalitet ved livets afslutning.

 

  • Når du skal hjem efter en lang arbejdsdag eller –nat, hvad gør du så for ikke at tage alle følelser og problemer med hjem?
    Jeg ved ikke, om jeg gør noget særligt – det er blevet en del afslutningen på arbejdsdagen, at bordet ryddes, der logges af computeren, og efter jeg har sagt farvel til kolleger, frivillige, oppegående patienter og pårørende er arbejdsdagen sluttet. Det lyder meget enkelt, men det er sådan jeg ”lægger” arbejdet i skuffen.

 

  • Hvad er de tre bedste ting ved dit job?


1. Dagligt at kunne deltage i lindringen af medmennesker i en meget sårbar tid i livet. Dette, både for patient og pårørende.

2. Oplevelsen af at være en del af et hele, der sammen arbejder med et fælles værdigrundlag som fundament, og glæde sig til at møde på arbejde hver gang.

3. Arbejdet som helhed.

  • Hvad er dine primære arbejdsopgaver?
    Mine primære arbejdsopgaver lige pt. er at være med til at implementere ”Sundhedsplatformen”(fælles it-system, som bruges i store dele af sundhedsvæsenet) på hospice. Det er blevet en stor opgave. Og det er vældig primært, fordi der er en deadline for, hvornår vi skal være færdige. Men: Min primære opgave som souschef er at lede sygeplejen på hospice. At kvalificere patientplejen ved at være med til at udvikle sygeplejen på stedet. At drøfte ledelsesbeslutninger sammen med hospicechefen. At visitere og indkalde patienter i samarbejde med kollega og læge. At understøtte og styrke det psykiske arbejdsmiljø, bl.a. gennem samtaler med sygeplejerskerne.

 

  • Hvad er det særlige ved at arbejde på hospice?
    Der er en helt særlig, god stemning på et hospice, det mærkes med det samme, man træder ind ad døren. Den stemning ligger i huset, båret af et solidt værdigrundlag og en tværfaglig medarbejderstab, der arbejder for det samme mål – den samme kerneopgave: at de indlagte patienter og deres pårørende får et rigtig godt ophold, hvad enten det er af kortere eller længere varighed. Det særlige er at få lov til at være en del af dette; at der er tid og ro og bevidsthed om, at det er patientens gode ophold, vi samarbejder om! Og det er vældig livsbekræftende at arbejde på et hospice! Man får mulighed for at tænke både små og store tanker om livet i almindelighed – og også sit eget. Refleksion og værdidebat er en naturlig del af arbejdsdagen på et hospice.

 

  • Er der stor forskel på, hvilken behandling patienterne skal have? Mennesker skal, for at blive behandlet ens, altid behandles forskelligt!

 

  • Når du skal hjem efter en lang arbejdsdag eller –nat, hvad gør du så for ikke at tage alle følelser og problemer med hjem?
    Der vil altid være nogle patientforløb, der gør mere indtryk end andre. Men det er ikke noget, der er problematisk at tage med hjem. Nogle gange giver det anledning til eftertænksomhed og stor taknemmelighed. Det, jeg kan tage med hjem, er samarbejdsudfordringer mellem medarbejdere – som der kan være på alle arbejdspladser. Og det har meget sjældent noget at gøre med arbejdets karakter. Der kan være etiske dilemmaer og forskellig kulturel baggrund, der kan give anledning til uenigheder og forskellig opfattelse af, hvordan arbejdet med patienterne skal gribes an.

 

  • Hvad er de tre bedste ting ved dit job?


1. Tiden og roen, der ligger indbygget i huset!

2. Arbejdet giver mening – man kan få lov at gøre det bedste, man kan for hvert enkelt menneske

3. Der er et fantastisk fællesskab, hvor den store frivilligskare ikke mindst er en vigtig og uvurderlig del.

  • Hvad er dine primære arbejdsopgaver?
    Grundlæggende sygepleje, eksempelvis: observere, se, lytte, føle, sanse det enkelte menneskes (patients) basale behov. Åndelig omsorg ikke at forglemme.Ud fra faglig viden/erfaring og lægeordinationer(Noget som en læge udskriver) se de mere specialiserede behov, respektere disse og handle her ud fra.
    Med min faglige viden at råde, vejlede og støtte.
    Samtaler med patient og dennes nære involverede, når situationen er til det.
    Refleksion, evaluering og opfølgning for både patient, pårørende og kollegaer.

 

  • Hvad er det særlige ved at arbejde på hospice?
    Her er tid til at fordybe sig i den enkelte patient og dennes pårørende.Her udøves grundlæggende sygepleje hånd i hånd med højt specialiseret sygepleje. Man har et stort ansvar og handler ud fra rammeordinationer i vagter, hvor der ikke er læge fysisk tilstede.

 

  • Man møder mennesker i kriser, så der stilles krav om gode faglige, pædagogiske, psykologiske og menneskelige evner.
    Her er de dybe samtaler, de ”svære” samtaler, humor og livet, der leves til det sidste! Er der stor forskel på, hvilken behandling patienterne skal have?
    Ja da. Patienter er mennesker, som du og jeg. De går fra det ene øjeblik at være velfungerende mennesker med alm jobs, familiemønstre, sociale status mm til at blive betegnet som patienter, fordi en diagnose er blevet stillet. Hele menneskets eksistensgrundlag væltes, der opstår kriser og uafklarede spørgsmål for/fra patient, familie, omgangskreds, arbejdsliv, sundhedssystemer og m.fl. Du skal, som sygeplejerske, møde dette/disse mennesker, der hvor de er (mentalt, fysisk, socialt og eksistentielt) og lytte og handle derudfra!

 

  • Hvad jeg gør, for ikke at tage alle følelser og problemer med hjem efter en lang arbejdsdag eller –nat? Vi er som sygeplejerskekollegaer gode til at sparre med hinanden ved tvivlsspørgsmål/handlinger/frustrationer, så for det meste bliver det ”parkeret” i huset her. Der er dog situationer, hvor man er dybt involveret i familien (f.eks. småbørnsfamilier, intriger, splitting, afmagt), hvor det kan være svært kun at forholde sig professionelt, og ikke have det med hjem i tankerne. Her hjælper det, at bringe situationen op i huset for hele det tværfaglige personale (f.eks. som et etisk dilemma), hvor der kobles forskellige vinkler og nye nuancer på.3-4 gange om året har vi tillige supervision i mindre tværfaglige grupper af en udefra kommende supervisor, hvor vi kan ”renses” for dybere påvirkninger.
    Naturen, fysisk aktivitet sang og musik i privatlivet er healende processer (I hvert fald for mig).

 

  • Hvad er de tre bedste ting ved dit job?


1. Der er mange, men at få lov til at arbejde i et fysisk flot roligt miljø, hvor arkitekturen, farver, kunst er afstemt og tilpasset det hus, et hospice nu engang er. Samspillet med patienter og pårørende.

2. Have kollegaer, der er ekstremt gode at sparre med, da vi alle er én faggruppe (sygeplejersker), snakker ”samme sprog”, og som kun arbejder på et hospice, fordi de rigtig gerne vil og brænder for det speciale.

3. Tværfagligheden, som er en kæmpe gevinst, alle byder ind med deres kompetancer, faglighed og menneskekundskab. Det være sig læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, musikterapeut, socialrådgiver, køkken, rengøring, pedel og de uundværlige frivillige.

Børnehospice er stadig forholdvist nyt i Danmark – det første af slagsen åbnede dørene i november 2015. Vi stilles derfor en lang række spørgsmål omkring børnehospice og hvad der er særligt ved dem.

Vi har her på siden forsøgt at samle nogle af de mange spørgsmål og svar, så du kan blive klogere på, hvad forskellen er på hospice for børn og hospice for voksne. Hvor mange børnehospicer, der er i Danmark? Og hvad et børnehospice er for en størrelse?

Betegnelsen ”børnehospice” dækker over et aflastningssted for familier med børn med livstruende sygdomme, samt hospice-pladser. På et børnehospice kombineres behandling på højt niveau med en indretning der giver mulighed for livsudfoldelse og et så normalt familieliv som muligt. Der er plads til hele familien og mulighed for samvær, leg, tumlen, hygge, fodbold og andre aktiviteter indendørs og udendørs. På et børnehospice vil der samtidig være støtte og omsorg til forældre og søskende.

Den helt store forskel der er på et børnehospice fremfor et voksen hospice, er procentdelen der bliver udskrevet igen. På et voksenhospice er der op imod 10-20% der bliver udskrevet igen, hvorimod på et børnehospice er procentdelen helt oppe på 80%.

Udover dette, bliver man på et børnehospice indskrevet sammen med hele sin familie, og ikke kun en enkelt pårørende, man bor altså sammen som familie på hospicet.

Der  findes to børnehospicer i Danmark: Lukashuset i Hellerup ved København og Strandbakkehuset i Rønde på Djursland.

I alt har Lukashuset plads til 4 patienter ad gangen sammen med deres familier.

Strandbakkehuset har ligeledes plads til 4 patienter ad gangen sammen med deres familier.

Skoleelever/ studerende vil kunne finde svar på nogle af de mest grundlæggende ting på denne side. En indsigt, der er relevant, hvis du skriver en skoleopgave omkring hospice og derfor har nogle spørgsmål.

Hvis ikke du finder svarene på lige de spørgsmål, du vil have besvaret til din opgave, kan du prøve at klikke dig rundt i de andre kategorier i menuen og se, om du der finder de relevante oplysninger.

I kategorien “Ansat på hospice” har vi bedt en række ansatte på hospice om at svare på nogle spørgsmål omkring, hvad de laver og hvordan det er at arbejde på et hospice.

Hospicefilosofien er ikke forenelig med aktiv dødshjælp. Hospicerne er netop et godt alternativ til aktiv dødshjælp. Et ophold på hospice skal bidrage til at gøre den sidste tid til en leveværdig tid. De giver aktiv livshjælp indtil døden.

Hospicetanken er ikke ny. Ordet hospice betyder herberg og stammer helt tilbage fra Middelalderen, hvor man oprettede hospicer til at tage sig afsyge, døende og vejfarende. De syge blev indlagt på en plejeafdeling, mens de døende og de vejfarende delte lokaler. Baggrunden for denen opdeling var, at den døende også blev opfattet som rejsende; en rejsende på vej til Guds rige.

Den moderne hospicebevægelse og dermed den slags hospicer, som vi kender i dag, startede i London. Her oprettede Dame Cicely Saunders i 1967 St. Christopher’s Hospice.

Du kan læse mere om Cicely Saunders og baggrunden for, at hun oprettede det første moderne hospice i et interview med hende, som Kristeligt Dagblad lavede i 2004. Cecily Saunders døede i 2005. Find interviewet her

Magasinet Euroman har også lavet et interview med Steffen Alf Pedersen, der fortæller om sit arbejde som sygeplejerske på Sankt Lukas Hospice i Hellerup. Den historie kan du læse ved at klikke her.

Du kan høre en podcast, der varer 30 min, hvor en sygeplejerske og en socialrådgiver fra Anker Fjord Hospice fortæller om, hvordan deres arbejde giver mening. Find podcasten her

Det kan der være flere forskellige grunde til:
– Det kan være ønsket om at afslutte livet på et hospice fremfor fx på sygehuset
– Det kan være ønsket om en bedre livskvalitet i den sidste tid fx ved at få lindret plagsomme symptomer (det kan være både fysiske, psykiske, sociale og åndelige)

Ofte stillede
spørgsmål

Kategorien “Generelt om hospice” svarer på en række af de helt overordnede spørgsmål, vi bliver stillet. Det kan være: “Hvad koster det at komme på hospice?”, “Hvordan kommer man på hospice?” eller “Hvor mange år har der været hospice i Danmark?”.

Vi bliver mere målrettet i kategorierne ”Patient på et hospice”, der henvender sig til patienter eller i kategorien “Pårørende til en på hospice”, der svarer på en række af de helt praktiske spørgsmål pårørende kan have , når en af deres nære er indlagt. For begges vedkommende kan vi med det samme sige, at der kan være mange flere mere specifikke spørgsmål, hvor svarene vil variere fra hospice til hospice – og hvor vi derfor må henvise til de enkelte hospicer.