En dag til inspiration, fællesskab og udvikling

Den 7. oktober samler HospiceSagen frivillige, koordinatorer og bestyrelsesmedlemmer fra hospicer og støtteforeninger i hele landet til Nationalt Udviklingsseminar i Middelfart.

 

Dagen byder på fælles inspiration, nye perspektiver og mulighed for at dele erfaringer med andre, der arbejder med mange af de samme spørgsmål. Undervejs deler vi os i tre spor målrettet frivillige, koordinatorer og bestyrelser – så I kan komme flere sammen og tage forskellige idéer og perspektiver med hjem.

Praktisk information

📅 Onsdag den 7. oktober 2026 · kl. 09.00–16.00
📍 Milling Park Hotel · Viaduktvej 28 · 5500 Middelfart
💚 Deltagerpris: 800 kr.
⏰ Tilmeldingsfrist: 18. september kl. 12.00

For Koordinatorer, der også deltager i koordinatorprogrammet den 8. oktober inkl. overnatning, er den samlede pris 3.500 kr.

Dagens program

09.00–09.30
Registrering, navneskilt og morgenkaffe med croissant

09.30–09.40
Velkomst og fællessang ved landsformand Mogens Nørgård

09.40–11.15
Når livet slår en kolbøtte
Oplæg ved Anne Hjernø

11.15–12.00
Motivation og trivsel blandt frivillige
Oplæg ved Konsulenthuset Ingerfair

12.00–13.30
Frokost og netværk

13.30–15.00
Tre spor – fælles mål, forskellige perspektiver
Workshops for frivillige, bestyrelsesmedlemmer i støtteforeningsbestyrelser og koordinatorer

15.15–15.45
“Du må ikke opgive håbet – eller må du?”
Oplæg ved Ruth Østergaard Poulsen, tidligere sygehuspræst ved Aalborg Universitetshospital

 

15.45–16.00
Afrunding

Tre stærke oplæg om livsglæde, frivillighed og håb

 

Når livet slår en kolbøtte

Anne Hjernø

Med udgangspunkt i egne erfaringer fortæller Anne Hjernø ærligt og nærværende om de perioder i livet, hvor tæppet blev trukket væk under hende – om sygdom, sorg, stress og nødvendigheden af at finde nye veje, når livet slår en kolbøtte.

Hvordan kommer man videre, når det svære rammer? Og hvordan bevarer man livsglæden, når livet ikke bliver, som man havde forestillet sig?

Et varmt og livsbekræftende oplæg om modstandskraft, håb og kunsten at rejse sig igen.

Motivation og trivsel blandt frivillige

Konsulenthuset Ingerfair

Frivillige er en uvurderlig ressource – men hvordan skaber vi de bedste rammer for motivation, engagement og trivsel?

Ingerfair sætter fokus på, hvad der får frivillige til at engagere sig og blive ved, og hvordan organisationer kan arbejde bevidst med at skabe gode frivilligmiljøer.

Oplægget giver inspiration og konkrete perspektiver på arbejdet med frivillighed – både for koordinatorer, bestyrelser og frivillige selv. 

 

Du må ikke opgive håbet – eller må du?
Ruth Østergaard Poulsen
Tidligere sygehuspræst ved Aalborg Universitetshospital

Håb spiller en særlig rolle, når livet er svært – men hvad gør vi, når håbet synes forsvundet?

Ruth Østergaard Poulsen inviterer til refleksion over håbets betydning, grænser og muligheder og giver perspektiver på, hvordan vi som frivillige kan møde mennesker, der oplever, at alt virker håbløst.

Et tankevækkende og nærværende oplæg om håb, livsmod og medmenneskelighed. 

Klar til en dag med inspiration og fællesskab?

Nationalt Udviklingsseminar
7. oktober 2026 · Middelfart

Seminaret er for frivillige, koordinatorer og bestyrelsesmedlemmer fra hospicer og støtteforeninger i hele landet.

 

Kom med til en dag med inspiration, nye perspektiver, erfaringsudveksling og fællesskab – og tag nye idéer med hjem til jeres eget arbejde.