Her kan du læse nogle af de mange historier fra frivillige
Frivillig på:
Sct. Maria Hospice
Ruth er sygeplejerske og har arbejdet på skadestuen på Vejle Sygehus i 50 år. Allerede mens hun arbejdede, vidste hun, at hun ville melde sig som frivillig på Sct. Maria Hospice, når hun gik på pension.
Hun har været frivillig i 10 år og bliver brugt som lidt af en blæksprutte til mange forskellige opgaver blandt andet som værtinde ved måltiderne.
– For mig giver det i den grad mening at være sammen med patienter og pårørende, og det er fuldstændig ligegyldigt om jeg skal vaske op, læse en historie for en, lytte, rydde op eller holde en i hånden. Der går heller ikke noget fra mig, fordi jeg skal sidde oppe en hel nat. Vi skal jo bare være der, siger Ruth, der af og til har en vågevagt, hvor man sidder hos en døende om natten.
– Det kan være en patient, der er urolig eller bange for at lægge sig til at sove. Der hjælper det ofte, hvis der er en anden. Det kan aflaste i en familie, der er ved at være kørt træt, at de ved, at der er et menneske hos deres pårørende hele natten. Og jeg kan jo bare sove, når jeg kommer hjem, siger Ruth, der gennem et langt liv med skiftende arbejdstider alligevel ikke har en helt fast døgnrytme.
Hun nyder, at hun bare skal være der, når hun er på hospice.
– Vi skal ikke lave arbejdet. Det gør sygeplejerskerne og de andre personaler. Når jeg sidder sammen med en døende om natten, så skal jeg slet ikke andet, siger Ruth, der synes hun lærer meget om sine medmennesker og om sig selv, når hun er frivillig.
– Man lærer i høj grad at sætte pris på øjeblikket og de små ting, siger Ruth med et smil. Hun fylder snart 75 år.
Men jeg bliver ved med at være frivillig her, så længe jeg har fysik til det. Så længe jeg er rask. Der er jo ingen, der kender morgendagen.
Samtidig viser tallene også, at den enorme ulighed omkring, hvilke patientgrupper, der kommer på hospice, stadig er der. Og det til trods for, at Rigsrevisionen tilbage i 2020 rettede en skarp kritik af netop den ulighed i adgangen til specialiseret palliation og dermed hospicerne.
I Hospice Forum Danmark mener vi, at en del af løsningen på uligheden er at få kigget på kapaciteten, så vi sikrer, at vi har den rette kapacitet til at imødekomme behovene hos patienter med alvorlig sygdom og behov for palliation.
I Hospice Forum Danmark mener vi, at vi skal fokusere på følgende tiltag for at sikre den rette kapacitet:
Særligt i de befolkningstætte områder er der et behov for flere pladser, så der kan blive plads til den 1/3 del af de mennesker med behov for en hospiceplads, som i dag ikke når at få en plads, før de dør. Og så der kan blive plads til de patienter, der har behovet, men i dag slet ikke henvises til hospice.
For at kunne imødekomme stadigt skiftende behov hos patienter og pårørende, må hospicerne have frihed til at iværksætte nye tiltag. Det kunne være tiltag som Dag- og Nathospice, flere udgående aktiviteter fra hospice, ambulatorier eller virtuelle tilbud. Nye tiltag skal afprøves i praksis og det kræver ressourcer og fleksibilitet i en driftsoverenskomst.
For at sikre, at patienterne får det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt i deres sygdomsforløb, er man nødt til at styrke systematikken i samtalerne med patienterne. Vi skal sikre, at patienter og pårørende inddrages, så deres ønsker respekteres og imødekommes i videst muligt omfang.
