Vores arbejde

Her kan du læse om vores arbejde og værdigrundlag

Vores arbejde

Når vi taler om vores arbejde, handler det ikke kun om tal, planer og politik – men om mennesker. Om de patienter, der får ro til at være til stede med deres nærmeste. Om de pårørende, der bliver støttet gennem en svær tid. Og om de frivillige, der med nærvær og varme gør en forskel hver dag.

HospiceSagen arbejder for at:

  • Give hospicerne en stærk stemme i sundhedspolitikken
  • Styrke samarbejdet mellem hospicer og resten af sundhedsvæsenet
  • Dele viden, skabe netværk og udvikle nye løsninger
  • Sætte hospicefilosofien på dagsordenen i samfundet

Alt hvad vi gør, bygger på troen på, at ethvert menneske har ret til omsorg og lindring i livets sidste tid.

Vores arbejde for de frivillige

Når man træder ind på et hospice, møder man ikke kun dygtige fagfolk – man møder også frivillige. De, der brygger kaffen, holder en hånd, går en tur i haven eller blot er til stede i stilhed. De frivillige gør hospice til noget særligt, fordi de bringer menneskelighed og nærvær ind i hverdagen. I HospiceSagen arbejder vi for at støtte de frivillige med kurser, fællesskaber og inspiration. Vi vil gerne være med til at sikre, at de også føler sig set og værdsat – for uden dem ville hospice ikke være det samme.

Værdigrundlag – det vi står på

Alt, hvad vi gør, bygger på vores værdier:

Respekt – for menneskets unikke livshistorie og ønsker.
Værdighed – fordi alle fortjener at blive mødt som hele mennesker, også når livet går mod slutningen.
Nærvær – vi er til stede med tid, omsorg og åbenhed.
Lighed – vi kæmper for, at alle har samme adgang til pleje og omsorg, uanset baggrund eller bopæl.

Disse værdier er ikke bare ord.
De er fundamentet for vores daglige arbejde, vores samarbejder og vores vision for fremtiden.

Om Sagen

I Hospice Forum Danmark mener vi, at vi skal fokusere på følgende tiltag for at sikre den rette kapacitet:

Etablering af flere hospicepladser

Særligt i de befolkningstætte områder er der et behov for flere pladser, så der kan blive plads til den 1/3 del af de mennesker med behov for en hospiceplads, som i dag ikke når at få en plads, før de dør. Og så der kan blive plads til de patienter, der har behovet, men i dag slet ikke henvises til hospice.

Fleksibilitet

i tilbud

For at kunne imødekomme stadigt skiftende behov hos patienter og pårørende, må hospicerne have frihed til at iværksætte nye tiltag. Det kunne være tiltag som Dag- og Nathospice, flere udgående aktiviteter fra hospice, ambulatorier eller virtuelle tilbud.
Nye tiltag skal afprøves i praksis og det kræver ressourcer og fleksibilitet i en driftsoverenskomst.

Systematik i udredning og samtaler

For at sikre, at patienterne får det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt i deres sygdomsforløb, er man nødt til at styrke systematikken i samtalerne med patienterne. Vi skal sikre, at patienter og pårørende inddrages, så deres ønsker respekteres og imødekommes i videst muligt omfang.