Historier fra de frivillige

Her kan du læse nogle af de mange historier fra frivillige

De frivillige
gør en forskel

Det er svært at forklare med ord, hvor stor en forskel frivillige gør – men de, der selv har stået midt i det, kan fortælle det bedst.
Her kan du læse personlige beretninger fra frivillige om, hvad det giver dem at være en del af hospice, og hvordan de har oplevet mødet med patienter og pårørende.

Bonnie Rasmussen:
At beholde sin værdighed trods sygdommen

Erik og Anna:
Levende fortælling

Ruth Schjødt Kring:
Vi skal jo bare være der

Gunhild Jeppesen:
Støtte i livets allersværeste stund

Om Sagen

Samtidig viser tallene også, at den enorme ulighed omkring, hvilke patientgrupper, der kommer på hospice, stadig er der. Og det til trods for, at Rigsrevisionen tilbage i 2020 rettede en skarp kritik af netop den ulighed i adgangen til specialiseret palliation og dermed hospicerne.

I Hospice Forum Danmark mener vi, at en del af løsningen på uligheden er at få kigget på kapaciteten, så vi sikrer, at vi har den rette kapacitet til at imødekomme behovene hos patienter med alvorlig sygdom og behov for palliation.

Om Sagen

I Hospice Forum Danmark mener vi, at vi skal fokusere på følgende tiltag for at sikre den rette kapacitet:

Etablering af flere hospicepladser

Særligt i de befolkningstætte områder er der et behov for flere pladser, så der kan blive plads til den 1/3 del af de mennesker med behov for en hospiceplads, som i dag ikke når at få en plads, før de dør. Og så der kan blive plads til de patienter, der har behovet, men i dag slet ikke henvises til hospice.

Fleksibilitet

i tilbud

For at kunne imødekomme stadigt skiftende behov hos patienter og pårørende, må hospicerne have frihed til at iværksætte nye tiltag. Det kunne være tiltag som Dag- og Nathospice, flere udgående aktiviteter fra hospice, ambulatorier eller virtuelle tilbud.
Nye tiltag skal afprøves i praksis og det kræver ressourcer og fleksibilitet i en driftsoverenskomst.

Systematik i udredning og samtaler

For at sikre, at patienterne får det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt i deres sygdomsforløb, er man nødt til at styrke systematikken i samtalerne med patienterne. Vi skal sikre, at patienter og pårørende inddrages, så deres ønsker respekteres og imødekommes i videst muligt omfang.